Er dit ur vandtæt? Lær mere om vandtætheden af ure her.

Er dit ur vandtæt? Lær mere om vandtætheden af ure her.

Vandtætheden af ure er angivet enten på bagkassen eller på urskiven, f.eks. 3 ATM eller 30 meters. Ikke alle ure tåler direkte kontakt med vand, så før du udsætter dit ur for vand, sørg da for at tjekke hvad det tåler til.

Alle urene solgt på Watchmen.dk er som minimum holdbare til 3 ATM – dette gælder f.eks. EYKI, KOMONO og Daniel Wellington. Mærket TRIWA holder fra 5 til 10 ATM.

 

Hvad betyder ATM?

ATM betyder atmosfærisk tryk, hvilket indikerer hvor højt et tryk det pågældende ur kan holde til. 1 ATM er svarende til trykket du oplever ved havoverfladen: 101,3 kPa (næsten 1 bar). Jo højere over havoverfladen du kommer, jo lavere bliver trykket - og jo dybere under vand du kommer, jo højere bliver trykket.

Dette er relevant at se på i forhold til ure, da nogle ure ikke tåler vand, mens andre ure er fremstillet til dykning. Typisk står der 3 ATM / 30 meters på vores herreure – men det betyder reelt set ikke at uret kan tåle at komme ned på 30 meters dybde.

Dette skyldes at standarderne for test af ure foregår ved at teste i et konkrolleret og statisk miljø – der tages altså ikke forhold til andre variabler. Forestil dig du svømmer med dit ur (3 ATM) rundt om håndleddet, hvor armene slår ned i vandet. Dette påvirker uret i så stor stil at trykket stiger til langt over 3 ATM, hvilket reelt set kan skade uret med det samme eller over tid.

OBS: Vi fraråder altid fra at udsætte ure fra 3 ATM og ned for vand, da disse ure ikke kan tåle det. Urene kan godt tåle regn, men de tåler ikke du bader eller svømmer med dem.   

 

Holder dit ur til vand?

Se hvilken grad af kontakt med vand dit ur holder til

 

3 ATM / 30 meters
Ure som har indikeret 3 ATM / 30 meters må ikke udsættes for direkte kontakt med vand. Dette indebærer: dykning, svømning, badning & opvask. De kan godt tåle lidt vand som f.eks. regn.

 

5 ATM / 50 meters
Ure som har indikeret  5 ATM / 50 meters må gerne udsættes for direkte kontakt med vand. Dette indebærer: svømning i lavt vand (f.eks. pool), badning, opvask. Urene kan ikke tåle dykning med hverken flaske eller snorkel.

 

10 ATM / 100 meters
Ure som har indikeret 10 ATM / 100 meter må gerne udsættes for direkte kontakt med vand. Dette indebærer: svømning, badning, opvask og dykning med snorkel. Det frarådes at dykke dybt, med f.eks. flaske.

 

Det er muligt at urene holder til mere end hvad der er beskrevet her, dog er det vigtigt at notere sig hvis urene bliver udsat for mere stress end de er designet til, vil de slide hurtigere. O-ringe ved krone, knapper og bagkasser slides hurtigere, hvilket kan have konsekvenser senere i urets levetid. Med andre ord kan du opleve at uret slides hurtigere, end fabrikanten har lovet. Sørg altid for at tjekke op om dit ur kan tåle vand, før du udsætter det for direkte kontakt. Kan dit ur godt tåle vand, må du aldrig betjene det under vandet. Du må f.eks. aldrig stille tiden, eller benytte kronografen under vand. Hvis du betjener uret under vand, kan du risikere at vandtætheden brydes, hvorefter vand vil blive lukket ind.

 

Er uheldet ude?

Har du været uheldig med dit ur og udsat det for vand, er det ikke altid noget man kan gøre. Hvis der er kommet vand ind i kassen, hvorfor uret herefter ikke virker, skal det tørres. Dette kan kun ske ved at uret åbnes og tømmes for vand, herefter skal det tørres og eventuelt renses. Ydermere vil der være behov for at batteriet skriftes, og måske vil uret virke igen. Når der er tale om elektroniske quartzure, er det typisk at uret kan kortslutte. I dette tilfælde er der typisk ikke mere at gøre end at købe et nyt, eller gå til en urmager for at få det repareret. 

 

Har du yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at rette henvendelse til vores kundeservice på kundeservice@watchmen.dk